Kandidat

Er du ambitiøs, målrettet og blandt de bedste i dit felt?

Så er det måske dig, vi leder efter.

Populos searcher efter præcise profiler til specifikke stillinger. Bliver du kontaktet af os vedrørende en stilling, er det fordi, du er blevet anbefalet til et job, og vi vurderer dig som en relevant profil.

Det kan du som kandidat forvente, hvis du bliver kontaktet af Populos

Populos betragter dig, kandidaten, og virksomheden som ligeværdige parter i rekrutteringsprocessen. Kandidaten skal passe til virksomhedens behov – og omvendt.

Derfor kan du altid forvente en åben og ærlig dialog omkring, hvad virksomheden kan tilbyde, og hvordan du passer ind. Populos rekrutterer hele mennesker – og ikke kun faglige kompetencer – og derfor er interviewdelen en helt central fase i processen.

Din motivation og din trivsel er vigtig

Bliver du kontaktet af Populos i forbindelse med en rekrutteringsproces, vil du blive spurgt grundigt ind til hvilke krav og forventninger, du har til et potentielt job. Du vil også blive spurgt grundigt ind til, hvad der har været afgørende for de karrierevalg, du hidtil har truffet. Kun hvis vi har kendskab til, hvad der motiverer og har motiveret dig i din karrieremæssige udvikling, kan vi kortlægge, om du passer ind i virksomheden lige nu, og om jobbet og virksomheden vil kunne motivere dig i en langvarig ansættelse.

Din trivsel og performance i det nye job er vores succeskriterium. Derfor beder vi dig om referencer fra tidligere arbejdsgiver – inden et evt. møde mellem dig og opdragsgiver – for at sikre, at vi kommer 360 grader rundt.

Skulle det ende med, at du ikke får jobbet, tager Populos gerne en opfølgningssamtale, hvor du modtager feedback på fx CV og præstation under interview. Du bliver naturligvis også en del af Populos’ netværk og vil kunne komme i spil i forbindelse med fremtidige rekrutteringsprocesser.

Du kan læse mere om Populos-konceptet og processen under Rekruttering.

Kandidat

Yderst professionel proces

Jeg var ikke jobsøgende, da Rikke ringede til mig. Jeg var glad for mit job og søgte ikke aktivt efter et nyt. Rikke inviterede mig til en uforpligtende dialog omkring det nye job. Diskretionen og grundigheden i processen gjorde mig tryg og gav mig tid til at blive motiveret for den nye virksomhed og det nye job. Særligt grundigheden i interviewdelen, hvor jeg havde en oplevelse af, at Rikke så, hvem jeg er, er værd at fremhæve. Efter ansættelsen var der endvidere en god og struktureret opfølgning.

Niels Holm Norge, Managing Director
Rationel/VELFAC Export, DOVISTA A/S